Omgivelser og beliggenhed
I området midt mellem turistbyen Ao Nang og det mere luksusprægede Klong Muang i Krabi er vi i gang med at udvikle et roligt og afsides beliggende stykke land til et moderne boligområde på ca. 38.000 kvm, hvor der maksimalt kan være plads til 22 kvalitetsvillaer med alle moderne bekvemmeligheder, swimming pool, overdækket carport og overdækkede terrasser.
![]() |
Ao Nang |
Indkøbsmuligheder
Der er ca. 10 minutter til Ao Nang, hvor der er et væld af restauranter, cafeer, små¨spisesteder og shopping.
Hver dag har et af de 4-5 markeder åbent, så du kan købe ind af friske råvarer, frugt og grønt, kød og krydderier.
Fine indkøbsmuligheder er der også i selve Krabi by, hvor der er flere storcentre som Big C eller Lotus. Ellers gå på opdagelse på et af de mange lokale markeder, f.eks. natmarkedet i Krabi. I centrum af Krabi er der også et kæmpe indendørs marked med masser af indkøbsmuligheder til billige penge.
Boligområdet
Selve boligområdet er idylisk beliggende, fjernt fra gadestøj, lige i smørhullet med let adgang til de bedste strand man kan få, og med bjerge tårnende i baggrunden. Der er få minutter til de mange forskellige strande, hvoraf f.eks. Railay er en af verdens bedste strande.
![]() |
Området med bjergene i baggrunden. Dette hus er pt både til udlejning og salg. |
Trafikforbindelser
Der er gode bus og bådforbindelser til Phuket. Man kan køre til Phuket på 3 timer, eller sejle direkte til Phuket by på ca. 2 timer. Til lufthavnen i Phuket er der ca. 2.5 time i bil eller bus. Til Krabi lufthavn er der ca. 25 km. Selv Krabi by kan man nå på 15-20 minutter på motorcykel, bil eller taxa.
Motocykler kan lejes for ca. 200 Baht om dagen, eller mindre end 40 kroner.
Aktivitetsmuligheder
I Ao Nang er der også badestrande og desuden mange små tur-operatører, så du kan tage på ture i området.
Byen er en hub for Longtail Boats, som sejler ud til alle de mange øer i Krabi-området, som f.eks. Phi Phi Island. Man kan også sejle over til Phuket. Der er kajak-udlejning, mulighed for klatring på Railay Beach (10 min. fra Ao Nang i båd), elefant-trekking, thai boksning, vandreture og masser af andre muligheder for både afslapning og aktivitet. Man skal ikke være bange for at komme til at kede sig!
Smukke naturomgivelser
Området er fantastisk beliggende, omgivet af bjerge, og med kun ca. 10 min. til de dejlige badestrande Krabi er så kendt for. Grunden gennemskæres af en å og desuden er der en lille sø på området også. Nogle af udstykningerne ligger lige op ad åen, så man kan sidde ude på terassen og nyde lyden af det klukkende vandløb. Der er også en nationalpark tæt på grunden.
![]() |
Smukke naturomgivelser |